Nu ville de fleste nok automatisk gå ud fra, at NN beboede et traditionelt forfatterhjem, hvor fyldte bogreoler dækker en betragtelig del af stuens vægge. Det var på ingen måde tilfældet. NN’s bogsamling var overraskende lille; ja, den oversteg ikke engang 200 bind. En smal reol var nok til at rumme hele hans bibliotek. Og der var kun ganske få ældre værker i smukke indbindinger at se; langt størsteparten af samlingen så ud til at stamme fra almindelige boghandlere eller populære bogklubber. Jeg husker, at jeg studsede noget over denne særlige omstændighed. Hvorfor ejede en anerkendt forfatter som ham dog ikke flere bøger?