De Kaukasiske steppers hestehold har vores indoeuropæiske folkegrupper åbenbart ikke haft berøring med. Især de oldslaviske stammer skulle i deres østlige omgivelser både have set og dyrket kendskabet til springeren. Imidlertid har de to store pattedyr fra steppeområderne også undgået deres opmærksomhed. Både saiga-antilopen og det asiatiske vildæsels kulanen har været ukendte for disse grupper; først mødet med tyrkiske jægerfolk har lagt navn og gavn til de dyr. Vi kan her understrege, at heller ikke arierne som samlet sproggruppe har hørt til blandt steppens indvånere og det af samme grund. Opfattet som steppefolk må det gælde hele sproggruppen; ingen særsprog bærer nemlig vidne om steppens hushold og for sagens skyld, ej heller ikke kendskabet til ovennævnte pattedyr. Det giver stort set ingen mening, at opfatte indoeuropæerne som steppefolk, hyrdefolk fra tidernes morgen.