historisk redegørelse for den såkaldte indoktrineringsdebat i 1970'erne, dens forudsætninger og konsekvenser. Debatten fremstilles ofte som et spørgsmål om, at uskyldige, progressive lærere blev kritiseret af reaktionære embedsmænd og politikere.

Bogen er et forsøg på at revidere en sådan forenklet opfattelse. Begivenhederne sættes ind i sin samfundsmæssige sammenhæng, hvorved flere historier træder frem: i den kolde krigs skygge og i forlængelse af ungdomsoprøret forsøgte fagbevægelsen og venstreorienterede intellektuelle at ændre folkeskolens bøger. Marxistisk indoktrinering blev heftig debatteret, en ny dansk og international pædagogisk litteratur blev udsendt, samfundskritiske lærere organiserede sig, og den pædagogiske forskning blev gjort mere sociologisk og praksisrelateret. Dette var grundlæggende ændringer af forståelsen af skolens samfundsmæssige funktion, hvad borgerlige politikere protesterede imod. Men påstanden om marxistisk, indoktrinerende undervisning i folkeskolen lod sig imidlertid ikke dokumentere. Dette stoppede dog langt fra den kulturkamp, som debatten var udtryk for.

Bogen henvender sig til lærere og lærerstuderende, men alle med interesse for skolens betydning for børns politiske og etiske dannelse vil have glæde af den.