”Altid frejdig, når du går” og ”Kæmp for alt, hvad du har kært” er et par strofer fra en god begravelsessalme, men teksten kan lige så godt synges som en tiltrængt og opmuntrende hymne for danskerne i disse tider, hvor den politiske korrekthed fra vest og islamiseringsbølger fra øst, godt hjulpet af en femte kolonne, der med elitens selvudråbte humanisme og nogle gejstlige med appelsiner i bispehuen, besudler de danske værdier og danskernes selvværd – alt imens Holger Danske sover. Men der er altid lys for enden af tunnellen, hvor den frydefulde tekst i begravelsessalmen vendes på hovedet og skråles som en her kommer jeg dansk variant af ”La Marseillaise”. Kan en indvandrer monstro råbe Holger og danskerne op?  Men er jeg nu sikker på min sag? Så langtfra. Den afsluttende, illusoriske dialog med Holger Danske blotlægger min tvivl. Er det mon selvcensuren, der gnaver?   Døm selv, kære læser.