ser på udviklingen fra alle de afgørende synsvinkler: i forhold til familien vores undervisning velfærdstaten. Og uden at miste det historiske perspektiv.   Når vi følger indvandrernes spor tilbage til deres fædreland ser vi en usikkerhed som vi også har overtaget. Indvandrere fra alle verdenshjørner har forandret de store byers fremtoning. Det der engang var deres og vores hensigt er ikke længere relevant. Hele verden har slået sig ned i vores kvarterer og det er en forvirrende og chokerende erfaring. Markederne kirkerne skolerne og sportsforeningerne: Alle og enhver rammes af den folkevandring der er i gang og som foreløbig ikke er slut.              Vi oplever indgribende forandringer og det er uklogt at slå dem hen som værende uvæsentlige eller lade hånt om dem. Hvor tit konfronteres man ikke med klicheen ”indvandring har altid eksisteret” eller med den idé at mennesker altid har været undervejs og at denne tid ikke er nogen undtagelse. Hvor længe kan man benægte betydningen af hvad man kommer ud for ved at henvise til fortidens skæbne? Hvor længe kan en indgribende oplevelse holdes uden for dagsordenen? Man får stærkt på fornemmelsen at den nuværende indvandring og de reaktioner som den har tilvejebragt indtil videre ikke har hjulpet samfundet fremad. Og den følelse lader sig ikke dæmpe: I Europa står tolerancen og friheden under pres.