Inge Lehmann, hvis navn nok ikke vil sige de mange noget, var statsgeodæt og videnskabskvinde. Hun levede fra 1888-1993, men blev først anerkendt for sin forskning om jordens kerne sent i sit liv. Det var svært at være kvindelig forsker dengang, og bogen vægter foruden Lehmanns liv og hendes interesse for jordskælv, den kønspolitiske problematik, enkelte jordskælvskatastrofer i verden samt de få, der har fundet sted i Danmark. Bogen er skrevet i drama/dokumentarisk form, en form der formodentlig er valgt for at gøre stoffet levende. Men de personlige afsnit med Lehmanns tanker bliver temmelig patetiske og svarer ikke helt til den selvstændige, stærke og stædige kvinde, som hun ifølge bogen var. Bedst er beskrivelsen af de danske jordskælv med levende øjenvidneskildringer. Billedmaterialet består primært af fotos fra Lehmanns liv og det, hun beskæftigede sig med, men der er også enkelte lidt søgte "muntre" indslag, med lidt vittighedstegninger o. l. Men igen, formodentlig for at komme målgruppen, 6-7 . klasse, i møde. Og det er nok nødvendigt; ikke fordi Inge Lehmann var nogen uinteressant kvinde, men fordi hendes potentielle publikum er lille. Layoutet signalerer skolebog, og der er nok også her, bogen fortrinsvis kan anvendes. Udkommer i serien Mennesker i midten. Lene Kristiansen© IBC