På disse sider med rå, ironisk og foruroligende realisme fremstilles scener af jødisk kultur i Once­kvarteret i Buenos Aires. Her skitseres personer fra et klaustrofobisk og måske selvbiografisk univers, et univers med familien og fællesskabet i centrum. På trods af at alle synes at kende hinanden, er ægte kontakt, følelsesmæssig åbenhed og nærhed uden andres mellemkomst noget flygtigt og utilstrækkeligt.

I tolv noveller udfolder Tenenbaum fortællinger om ubehagelige og fru­ strerende øjeblikke, i hvilke drivkraften – eller i hvert fald en del af den – synes at være ensomhed, skuffelse, familie, død og problemerne med at finde sig selv, deriblandt en mors død og livet uden hende, minutter i venteværelset på en klinik, en gravid kvinde uden kendt partner, unges liv i det ortodokse samfund, et pars beslutninger under overvejelserne om at åbne deres forhold, en forelsket teenager, der synger i et kor.

“Jeg formoder, at det er noget meget tidstypisk,” bekræfter Tenenbaum, “at slås med en stor ensomhedsfølelse, selv om man er omgivet af mennesker, hvor hver person udfører sin egen dans. Næsten alle novellerne er inspireret i historier om folk, jeg kender, anekdoter, jeg har fået fortalt, eller ting, der er sket for mig selv.”