Felicia har i tyve år levet sammen med det gennemført usympatiske magtmenneske Prospero i et fornuftsægteskab med tre børn. Nu er Prospero fundet myrdet; er det Felicia, der har begået mordet, eller hvem er det? Motiver er der nok af, både hos Felicia og i kredsen omkring hende.

Det er udgangspunktet i Jette Drewsens nyeste roman, Ingen erindring, som herudfra breder sig til mange vidt forskellige miljøer: fra det pænere borgerskab, Felicia og Prospero tilhører, til massagepigernes Vesterbro og de unge slumstormeres Nørrebro. Bogen giver et væld af præcise signalementer af både børn og voksne og de valg og beslutninger, de træffer og har truffet under indtryk af deres tilværelses stadig skiftende vilkår i dagens Danmark.

 

Siden Jette Drewsen, født 1943, i 1972 debuterede med Hvad tænkte egentlig Arendse?, har hun udsendt romanerne Fuglen, Pause, Tid og sted og Midtvejsfester, der tilsammen udgør et af tidens vigtigste danske kvindepolitiske forfatterskaber – med en stadig stigende ambitionskurve, der har givet sig udtryk i mere og mere komplekse og engagerende bøger.