ham at rykke grænserne for, hvad der var acceptabelt i både Sverige og USA. Trods det afslører Bergmans notesbøger og manuskripter, at han havde tendens til selvcensur, der bl.a. bestod i, at han nedtonede den litterære kvalitet i dele af sine manuskripter.

 

Maaret Koskinen, der som den første forsker har fået adgang til Bergmans private papirer fra den sidste periode af hans liv, tegner i bogen et billede af Bergman, som udfordrer det traditionelle syn på ham som auteur. Koskinen afdækker Bergmans forsøg på at overgå sit eget image som skaber af seriøs filmkunst og samtidig gøre sit arbejde relevant for en ny generation.

 

Bogen behandler spørgsmål som censur og film i små nationer og belyser de skiftende syn på Bergman, auteurfilm, finkultur og populærkultur.

 

Maaret Koskinen er professor i filmvidenskab ved Stockholms Universitet. Hun har tidligere skrevet adskillige bøger om Ingmar Bergman.