synspunkt.

Med udgangspunkt i kaffehandlen påvises hvorledes både nationale regler i produktionslandet, internationale og nationale regler i forbrugslandet snarere hindrer end fremmer en bæredygtig produktion.

Dansk forbrugerret beskytter den danske forbruger, men ingen beskytter den svage part, producenten, endsige miljøet i producentlandet, enten fordi den vedtagne ret ikke fungerer, eller fordi beskyttelsesinteressen ikke er medtænkt, der hvor retten faktisk fungerer.

I tilknytning hertil redegør bogen for retlige aspekter hos 3 internationale aktører: GATT/WHO, Verdensbanken og transnationale selskaber, der alle har det til fælles at de virker globalt og er effektive og indflydelsesrige. Problemerne er her bl.a. en yderst svag retlig regulering, specielt af ansvar til berørte og ansvar i forhold til miljøet.

Bogen tager også det mere principielle spørgsmål op hvorvidt ret i overvejende grad er et specielt europæisk fænomen og som sådan uegnet til at løse de mere globale problemer. Den europæiske ret analyseres nærmere for på denne måde at give en større forståelse af de træk, der er specifikke for den europæiske historie, herunder det afgørende forhold til kristendommen.