og historikeren og kuratoren Luisa Brooks sættes af myndighederne til at systematisere den store samling. Gennem hendes arbejde tages læseren med på en omfattende rejse i tid og rum, som samtidig bliver en refleksion over krigens væsen og menneskets forhold til krig og død: Fascismens og efterkrigstidens Trieste, Polen under anden verdenskrig, Prag i begyndelsen af 1900-tallet, Mexico i 1860’erne og Caribien under den spanske kolonisering i 1500-tallet. Sideløbende reflekterer Luisa over sin egen historie. Hendes mor var jødisk, faderen sort amerikaner, der kom til Trieste med de amerikanske styrker i slutningen af anden verdenskrig. Familiens historie er således uløseligt forbundet med dette urolige hjørne af Italien, som har været en dramatisk kampplads under både første og anden verdenskrig. Men familiens historie handler også om historiens ofre: om jøder og afrikanske slaver, og som Luisa må sande har offerrollen langt fra altid været entydig. Pressen skriver: »Mesterværk […] Intet retsligt efterspil er en gave og en påmindelse om kærlighedens forløsende kraft. […] genial, en litterær præstation og oplevelse af de sjældneste. […] en fantastisk oversætterpræstation« ****** – Johs. H. Christensen, Jyllands-Posten »Claudio Magris […] har skrevet et ustyrligt veloplagt romankatalog over mennesket og krigen til alle tider. Det er både gribende og skræmmende. […] og imponerende godt oversat« – Thomas Thurah, Information »stort og trodsigt livsbekræftende […] Hvis ikke Claudio Magris allerede i 2009 havde modtaget de tyske boghandleres fredspris – en hæder, der gerne signalerer nobelprisværdighed – skulle han have haft den for denne nye roman. […] pletfri dansk bedrift af en oversættelse.« ***** – Søren Vinterberg, Politiken »Magris har suverænt styr på sit stof […] Magris' viden, fortællelyst og fabulerende evne er imponerende, og man forstår godt, at han er en af Italiens mest anerkendte forfattere. […] en flot og fængslende historie« – Per Storm Madsen, Fyens Stiftstidende »Claudio Magris fra Trieste har skrevet endnu et europæisk hovedværk. […] fremragende oversat […] en stor og på samme tid voldsomt fascinerende og grumt desillusionerende oplevelse« –  Jørgen Johansen, Berlingske   »Oversætterne har været på en stor opgave, som de har løst på bedste vis […]« – Birgit Eriksson, Standart