C. Hostrup var meget inspireret af Johan Ludvig Heibergs vaudeviller og forsøgte sig selv med at skrive skuespil, der selv havde elementer af musik og sang. Heiberg kunne dog ikke lægge skjul på sine nationalliberale overbevisninger, og stykkerne havde derfor ofte karakter af en revselse af borgerskabet under enevælden. Noget som Johan Ludvig Heiberg bestemt ikke brød sig om, hvilket fik konsekvenser for C. Hostrups engagement ved Det Kgl. Teater i den periode, hvor Heiberg var teaterdirektør. I 1854 vendte C. Hostrup kunstner livet ryggen og tog embede som præst.