Både den mundtlige udredelse og de nu skriftligt udarbejdede overvejelser af, hvad vi mener, når vi taler om ´intuition´, viser en bred vifte af opfattelser og forventninger, der knyttes til begrebet. Forventnin­ger, der rækker fra intuition som (næsten) mirakelkur for alle mulige slags problemstillinger og inspirationskilde for alt nyt og godt til noget, der ikke ligger langt fra, hvad vi ellers kalder fordomme og således kan være kilde til en stor del menneskelige ulykker.

Antologiens forskellige bidrag viser dog også, at der mellem mirakuløs mavefornemmelse og tankemæssig fejlvurdering ligger forskellige aspekter og tilgangsmulig­heder til noget, der siden begrebets oprindelse udgjorde intuitionens fascination – hemmeligheden om, at vi fra tid til anden reelt kan op­dage og erfare, at vi ved og kan mere, end vi er klar over.