Franklin-ekspeditionen, som simpelt hen forsvandt. Sir John Franklin og hans mandskab sejlede til de arktiske egne i 1845 og vendte aldrig tilbage.
Doug er i den grad besat af tanken om at opklare mysteriet, at han har brugt så megen tid på det, at det kostede ham hans første ægteskab.
Den næste gren i fortællingen handler om Gus Peterman, som var besætningsmedlem på Franklinekspeditionen. Når man læser hans beretning om ekspeditionens færd, begynder det at dæmre hos læseren, hvorfor Doug er så betaget af omstændighederne omkring dens forsvinden.
Den tredje storyline er den mest fantastiske historie om en isbjørneunge, som trygt kan se denne verdens farer i øjnene, fordi dens mor beskytter den for enhver pris.
Hovedvægten ligger på Jo og Dougs forhold og følgelig på deres lille søn, Sam, som desværre som toårig får leukæmi. Hans bedste chance for overlevelse ligger i en knoglemarvstransplantation, og den mest egnede donor er John, Dougs søn af første ægteskab. Den hårdt ramte familie rammes af endnu et slag, da Doug omkommer i en ulykke. Da man forsøger at opspore John, er han beklageligvis ikke sådan lige til at finde. Han bebrejder nemlig sig selv sin fars død - og det samme gør alle andre - hvorfor han vælger at trække sig tilbage. Han flytter ind hos en eskimofamilie og får tilnavnet Isbarnet, fordi han imponerer de indfødte med sin fantastiske evne til at spore isbjørne.
Det hele ender dog godt. Jo får et smukt og lidenskabeligt forhold til Sams læge, og John ender med at optrevle Franklin-mysteriet - og således sluttes cirklen på smukkeste vis.

Romanen har fået meget flotte anmeldelser både i UK og USA og er af Bookseller fremhævet so