I ”Islamofili” anlægger den britiske samfundsdebattør Douglas Murray imidlertid et helt andet perspektiv, idet han undersøger ikke-muslimers beundring for – undertiden nærmende sig hengivenhed til – islam.

I Vesten afstår mange toneangivende mennesker fra at kritisere islam. Det gør de af flere grunde: af frygt for at pådrage sig vrede fra ekstremistiske muslimer (Murray anfører nogle af dem, der er blevet ofre for et attentat eller et attentatforsøg), af frygt for at blive fremstillet som islamofober eller blot for at føje sig ind i tidsånden.

Islamofili viser sig ikke mindst hos samfundseliten, og Murray bringer en lang række eksempler på prominente personer inden for politik og kultur, som har manifesteret deres islamofili.

Resultatet af dette er, at islam som den eneste religion i Vesten er hævet over kritik. Det står i stærk kontrast til vor civilisations tradition for religionskritik, og det skaber betragtelige problemer i vore samfund.