Jeg havde for nogle år siden (2015) arbejdet med Rigsrevisionen om, hvad der var gået galt med Skats system til inddrivelse af al form for gæld til det offentlige. Jeg husker bl.a. et møde med ca. 10 af Skats eksperter. De fortalte, at der var ca. 400 slags gæld, hver med ca. 700 mulige inddrivelsesformer der kunne anvendes, herunder muligheder for at trække i folks løn. I alt registreres 12 millioner gældsposter om året (godt nok mange i et land med ca. seks millioner indbyggere). Jeg spurgte, hvordan en myndighed, der vil have inddrevet gæld, fx børnepenge eller biblioteksbøder, finder ud af, hvilken slags gæld det er. Skat sagde, at det var myndighedens eget ansvar. Men så kontrollerer I vel det, de sender? Nej, det var ikke Skats ansvar. Dog kontrollerede de, om der var en udløbsdato for gælden. Uden den kunne man ikke opkræve noget. Det viste sig senere, at der var ca. 400.000 gældsposter uden udløbsdato. Det opdagede driftsleverandøren og spurgte Skat, hvad man skulle gøre ved dem. Åh! Sæt udløbsdatoen til om to år, så har vi nået at gøre noget ved dem.