efter?

Men sådan behøver det ikke at være. Hvis man har slået sin yndlingsvin op i Italienske vine kan man hurtigt finde frem til en anden vin i samme stil. Bogen har to hovedafsnit, som indeholder hhv. en liste over de hyppigst brugte druesorter i italienske vine og en liste over de såkaldte appellationer, som garanterer bl.a., hvilket område vinen kommer fra, og hvilke druer den er lavet på. Herudover giver bogen også et lynkursus i aflæsning af italienske vinetiketter.

Druesorterne er det bedste sted at starte, når man skal prøve sig frem i vinens verden. Når man er fortrolig med dem, bliver det lettere at finde frem til andre vine, der falder i ens smag. Men det er ikke altid, at navnet på druen fremgår af etiketten. Derfor skal man også bruge listen over appellationer. Slår man f.eks. op under Salice Salentino i listen over appellationer kan man se, at en rødvin af denne type hovedsageligt er lavet på negroamaro, og slår man derefter negroamaro op i listen over druesorter, kan man se, at samme drue findes i bl.a. Copertino og Brindisi.

Med disse lister ved hånden bliver det med andre ord nemt at finde rundt i de italienske vine. Man får sit kendskab til vinene udvidet, og man kan få inspiration til at prøve andre vine. Hermed kan man også undgå at snyde sig selv for mange gode vin-oplevelser ved altid at holde sig til én yndlingsvin.

Også de viderekomne, der sætter en ære i at vide, hvad de drikker, kan have glæde af bogen, for selv for en kender kan det nok være svært at huske helt præcist, hvad der er i de mange forskellige vine - som f.eks. at en rød Biferno skal indeholde 60-70% montepulciano, 15-20% trebbiano toscano, 15-20% aglianico og højst 5% andre. Bogen er smukt illustreret med bl.a. fotos af drueklaser og af forskellige vine.

Conni-Kay Jørgensen har boet mange år i Italien, hvor hun har taget sommeliereksamen. Hun skriver om italiensk litteratur, filosofi og vin og er medforfatter til bogen "På restaurant i Italien".