Denne bittersøde fortælling, som uden de store armbevægelser beretter om en af vor tids dramaer, er en af sæsonens mest fængslende bøger.
GeneviÚve Brisac har med vilje givet sin bog en uhyggelig titel for at give læseren et forvarsel om, at en af bogens personer bliver offer. Og alligevel handler bogen ikke om andet end dagligdagen for en mor og hendes søn. En halvandenværelses i Paris, fyldt med ømhed og latter. Men moderen anstrenger sig forgæves: Man fornemmer, at traumet efter skilsmissen fra faderen lurer i baggrunden. 'Hvorfor blev du skilt fra ham?', 'Jeg har ikke gjort noget, jeg har ikke bedt om at blive født.'
Romanens fortæller er Eugenios mor, som arbejder på et bibliotek for pædagogisk litteratur. Vi møder dem på jagt efter et kanariefuglepar. På udkig efter et juletræ. I Vandland, hvor hun har taget den grønne badedragt på, som han hader. De to juleaften. Hvor man dog ønsker, at denne skrøbelige tilværelse vil fortsætte, med alle de små dagligdags glæder. Selvom man godt ved, at det ikke er lykken, hverken for ham eller hende.