distrikt på Grønlands østkyst kaldes nu officielt Ittoqqortoormiit, hvilket er det grønlandske navn på den største bebyggelse. I det område lever grønlændere af jagt, der er baseret på eskimoisk tradition; men jagten bliver i udpræget grad drevet med redskaber indført fra den teknisk udviklede verden, og det har skabt nye og moderne jagtformer. Igennem dem får grønlænderne et godt udbytte fra distriktets rige dyreliv, og Scoresbysund er et af Grønlands bedste jagtområder.

Fra sidst i 1960'erne boede Flemming Sølberg i syv år i Scoresbysund distrikt. Han lærte at leve af jagt og fangst og at køre med hundeslæde, som er en vigtig del af jagten. I bogen fortælles om den læretid og om de moderne grønlandske jagtformer og grønlændernes liv omkring jagten. Og det meste af beretningen foregår under Sølbergs et-årige ophold sammen med tre-fire grønlandske familier på en ny og isoleret beliggende boplads, Steward Ø, på den tidligere ubeboede Blosseville Kyst, hvor meget få mennesker har været. Det er især sæler, narhvaler og isbjørne, der bliver drevet jagt på, og bjørnejagten foregår mest på hundeslædeture på isen langs den flere hundrede kilometer lange og til tider ret voldsomme Blosseville Kyst. Flemming Sølberg (f. 1942) debuterede med romanen "I den frie verden" (1966) og er kendt for sin registrerende stil, historier med dobbelt-lyddæmper men stor fortællekraft. I perioden 1962-75 boede Sølberg på skift i Danmark og Grønland, hvor han levede af jagt, fangst, hundeslædekørsel og forfattervirksomhed. De oplevelser indgår bl.a. i romanen "Jagten i Scoresbysund".