Uddrag af bogen  

Senere under afhøringen på politigården fortalte man mig, at hun var blevet skudt i hovedet, og ville vide, om Helena havde nogen fjender? Fjender? Helena? Jeg bærer selv et lille sår i hovedet. Det har været der helt fra før drabet. Det stammer fra engang på en rejse, hvor jeg blev voldsomt syg og tabte meget hår. Skorpen fra såret piller jeg jævnligt af. Som andre plejer deres haver, plejer jeg mit sår. Det giver mig en slags ro at vide, at der er noget fra tiden med Helena, som stadig eksisterer på mig. Når smerten rykker ind i min krop, fjerner jeg skorpen, helt til det bløder. Sådan kommer jeg igennem dage som i dag. Morgenen efter gør det ondt, når det varme vand rammer hovedbunden hårdt i bruseren. Alligevel fortsætter såret og jeg med at følges. Er flere årtier væk fra smerten, og alligevel er den lige dér – i et sår, i hans taske, hans mangel på blik, hans færden på min station i dag.