»På sin egen stilfærdige måde har Jørgen Hviid været en af de markante katolske præster i Danmark. Samtidig er han en af de banebrydende danske psykologer. Hans erindringer, som foreligger i denne bog, er lige så markante i deres stilfærdighed. Der er Jakobskamp og pilgrimsfærd på færde. Hele tiden....
Og altid. Lige fra det pæne hjem på Frederiksberg over til Amerika og præstestudierne, videre frem til arbejdsløsheden i Canada og så som det vigtigste: hans kolossale engagement i børn med næsten livsødelæggende handicaps. Med intuition, empati, faglig pionÚrånd og respekt for det enkelte menneske har Jørgen Hviid levet med et eminent engagement i det skrøbelige og ringeagtede menneskeliv. Et travlt liv med indbygget ro til refleksion, hele tiden med en social indignation til forsvar for det svage menneske. Menneskesynet henter han i sin tro på Gud. Derfor er der nærhed og solidaritet i Jørgen Hviids tilgang til mennesker. Og en utrolig rummelighed, der må være en provokation for alle rigide systemer. Han giver plads til særheder og anderledesheder og tager dem tæt ind til sig i sin livsforståelse. Ikke alene får de plads i hans tanker og bøger, men også i hans daglige liv. Teori og praksis, tro og dagligdag hører sammen. Hans uudslettelige karakter som præst går igennem alt, hvad han foretager sig. Jørgen Hviid må næsten blive opfattet som et enfant terrible af bedsteborgerlige kirkefolk. For han sprænger grænser som få. Men på en stilfærdig måde.« - Bjarne Lenau Henriksen, Korhærschef
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Jakobskampen' i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 117.806 andre anmeldelser af bøger.