at have herredømme over sig selv. Rousseauas tanker om opdragelse dannede mange steder grundlag for forandrede metoder i 1800-talles skolevæsen, og de blev for alvor taget op igen i 1960’erne, hvor børns medbestemmelse og selvudfoldelse kom på dagsordenen.

I dette biografiske værk forholder en anden stor tænker, den danske filosof Harald Høffding, sig til Rousseaus nytænkende og kontroversielle filosofi. Men bogen beskriver også mennesket bag idéerne – en på mange måder mærkværdig karakter, der både nød anerkendelse i sin samtid, men også havde et stormfuldt forhold til nogle af oplysningstidens andre store tænkere. Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.