Modig bog om forfatters vej til skafottet. Og tilbage igen

Peter Øvig Knudsen fortæller om sine overraskende gode erfaringer med ECTbehandlinger. Åbenhjertigheden er en bedrift af de helt store.

Den glade, mirakuløst helbredte

I Peter Øvig Knudsens nye bog om erindring, identitet og psykiatrihistorie kæmper han videre for at aftabuisere både den psykiske sygdom og behandling med elektrochok.

Udsendt i psykiatriens grænseland

Peter Øvig Knudsens brug af sit eget liv og virke som en del af arkivmaterialet i sin granskning af psykiatrien i almindelighed og elektrochokket i særdeleshed er forbilledlig.

Den enes mirakel, den andens mareridt

”Jeg er hvad jeg husker” mangler den intensitet og almene appel, der er i Øvigs bedste bøger.

JEG ER HVAD JEG HUSKER : EFTER ELEKTROCHOKKET: MELLEM MIRAKLER OG MARERIDT

Peter Øvig har skrevet en vigtig, nuanceret og personlig dokumentarisk beretning om elektrochok, erindring og depression.

Jeg er hvad jeg husker – Peter Øvig og kunsten at researche sine egne minder

De fleste får fortsat associationer til filmen Gøgereden, der ifølge eksperter lige siden – og til stadighed den dag i dag – har givet det værst tænkelige ry om behandlingsmetoden ECT. For Peter Øvig var behandlingen imidlertid ”et mirakel”, og det giver en helt anden fortælling i hans dokumentariske beretning, Jeg er, hvad jeg husker. Om end med forbehold. Isabella Miehe-Renard har læst med – også af personlige grunde.