Nanna Hansen fortæller sin historie for at komme fri af den og for at forandre det sociale system, der svigtede hende og hendes søstre. Et system, hvor de svageste ikke bliver hørt, hvor voksne, der gør børn fortræd, har frit spil, og hvor grådighed, vilkårlighed og inkompetence har rådet alt for ofte. 

Kommunens socialrådgivere var advaret om den omfattende psykiske og fysiske vold dengang, om misbruget og den åbenlyse mistrivsel hos de tre søstre, der var i pleje. Men intet skete. 

Der var ingen, der lyttede til pigerne eller så den totale mangel på kærlighed, omsorg og tryghed i Nanna og hendes søstres liv, da de var prisgivet voksne, der kun kan betegnes som ødelagte mennesker. Før en helt særlig ung kvinde trådte ind i deres liv og hjalp. Der var noget i Nanna Hansen og hendes søstre, som ingen kunne tage fra dem – en styrke og en kærlighed, som bar dem igennem.