“Jeg har aldrig oplevet noget lignende,” sagde spåmanden. “Din søn er … Din søn bliver forvrænget om et godt stykke tid endnu. Jeg fornemmer en følelse af sorg. Sorg og …” Han lukkede øjnene endnu en gang og trak vejret ind gennem sine næsebor. “Og en enorm bølge af raseri, der aldrig rinder ud igen.” “Far?” lød det fra Geo, der sad og rystede af skræk. “Far, jeg vil gerne hjem.” “Ik’ nu, søn.” Faren tog et høreværn op af sin lille taske og gav det til Geo. “Så. Bare fortsæt.”                  “Han vil blive forrådt! En skuffende realitet vækker den sande Geo til live. Jeg kan … Jeg kan fornemme en foruroligende skæbne for den stakkels dreng. Sindssyge bekendtskaber og falske venner vil ødelægge Geos rolige sind. Hans fremtid er i dén grad mørk og dyster. Men der er lys! Og det er ikke uopnåeligt.”