FÅS SOM E-BOG

En sommeraften i 1915 blev den 26-årige sønderjyde Mathias Høeg fra Tirslund beordret i krig for Tyskland. En skæbne han delte med 30.000 andre mænd fra Sønderjylland, der siden nederlaget i 1864 havde hørt under den tyske kejser.

For Mathias blev krigen efter måneders kamp i skyttegravene til en anden kamp. Kampen for at overleve i den ubarmhjertige, udsigtsløse og iskolde intethed i Sibiriens krigsfangelejre. Han blev taget til fange på Østfronten og sammen med mange andre krigsfanger sendt langt, langt væk fra den verden, han kendte. I Sibirien tilbragte han næsten fem år dybt inde i et fortvivlende ingenmandsland, hvor magtesløsheden rasede, kammeraterne døde som fluer, og ligene hobede sig op i stakkevis udenfor fangebarakkernes vinduer. Hvor den eneste vished om dagen i morgen var sulten, fornedrelsen, sygdommene og før eller siden sandsynligvis også døden i det opslidende fangenskab.

Samtidig følte Mathias Høeg og hans danske medfanger sig fuldstændigt glemt af det Danmark, de betragtede som deres fædreland.Mathias Høeg overlevede kun, fordi han var lidt af en praktisk troldmand. Som tømrersvend var han ferm med sine hænder, kunne stort set reparere alt, og under opholdet i fangelejren fremstillede han på forunderlig vis et fotografiapparat, som han brugte under fangenskabet.Tilsvarende havde han, trods de nådesløse odds, alligevel overskud til at aflægge vidnesbyrd om sit liv i fangenskab i form af talrige noter, som efterhånden tog form som en dagbog.

Sammen med hans fotografier udgør dagbogen en enestående, historisk dokumentation til belysning af et stærkt overset kapitel i Danmarkshistorien. Et kapitel, som er blevet betegnet som den største, danske krigsindsats i nyere tid. Selv i forhold til Danmarks engagementer i både Afghanistan og Irak er 1. Verdenskrig den krig, hvor der – siden Napoleonskrigene – er faldet flest danske soldater. At de så ikke var danske statsborgere er en anden historie Mathias Høeg udgav selv sine erindringer i relativ ubemærkethed flere årtier senere.

Det er denne historie, som journalisten Helle Retbøll Carl har fundet frem og her præsenterer i nænsomt bearbejdet form. Hun har bl.a. tilføjet bogen flere af Mathias Høegs gamle noter, ligesom hun fortæller, hvad der fulgte efter de mange opslidende år i krigsfangenskab.

Kig i bogen her: http://issuu.com/gads-forlag/docs/baa11caca3e04482a0c1ee45dbd9d0b4?mode=embed&layout=http%3A//skin.issuu.com/v/light/layout.xml

Helle Retbøll Carl er journalist og har bl.a. lavet en lang række TV-portrætter af stærke personligheder. Hun var kvinden bag kvindemagasinet ”Community” og har tidligere udgivet bogen ”En forførers bekendelser” om filminstruktøren Bille August.