Jenny Rossander debuterer med roman om utroskab, magt og teater.
Jenny Rossander, kendt af mange som sangeren og musikeren Lydmor, debuterer med romanen Jeg har tænkt mig at skrige hele vejen.
En ung, ambitiøs musiker bliver hyret til at komponere musikken til en tea-terforestilling. Alt er nyt, da hun første gang træder ind på teatret og skal gøre sig gældende foran skuespillere, teater-chef, forestillingsleder og instruktør. Hun gennemskuer snart teatermiljøets koder, men fortaber sig i den magtfulde og karismatiske instruktørs blik. Og forelsker sig hovedkulds.
Instruktøren hyrer den unge kunstner til flere opsætninger, men teaterforestil-lingernes ulykkelige kærlighedshistorier begynder at væve sig ind i hendes eget liv, og skubber hende til randen af vanvid. Hendes egen virkelighed og teatrets fiktion flyder sammen, da hun mister evnen til at adskille sig fra fore-stillingernes tragiske kvindefigurer.
Jeg har tænkt mig at skrige hele vejen er en roman om magt, der misbruges, om elskerindens betingelser. Om kunst, vanvid og grotesk kærlighed.
Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Jeg har tænkt mig at skrige hele vejen" i de 459 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jakob Genz 29-05-2024
En af de mest vellykkede debutantudgivelser længe
Man bliver fanget og suget godt og grundigt ind i hovedpersonens hjerne
Barsk læsning. Virkelig barsk
Musikers debutroman er virkelig barsk læsning
Hun er kendt som musikeren »Lydmor«. Nu Jenny Rossander på banen med en vellykket debutroman, hvor parterne er lige gode om det. Og netop derfor er den interessant. [Kort uddrag]
Skræmmende velskrevet og befriende renset for klichéer
»Hver aften når jeg går i seng, løber strømme af skam og selvhad igennem mig«
Hun er bedst kendt som musikeren Lydmor. Nu springer Jenny Rossander ud som forfatter og imponerer med en nuanceret fortælling om magtmisbrug og forbudt kærlighed mellem chef og underordnet i kulturbranchen. Skræmmende velskrevet og befriende renset for klichéer. [Kort uddrag]
Efterspil. Kunstnermand og potentiel muse mødes, og vred musik opstår. Jenny Rossander debuterer med en vellykket ode til vreden – og lidt til hævnen. [Kort uddrag]
