provinsaviser og ugeblade frem til sin død i 1976. Og med god grund. Hun har en sjælden evne til at udtrykke sig så man mærker et ægte menneske bag ordene. Med både usikkerhed og arrogance, håb og modløshed, troskyldighed og kynisme, skråsikkerhed og tvivl, irritation og charme, aggressivitet og forførelse.  Og så kan hun være flabet. Det samme er mange af journalisterne, der både pirrer hende, tirrer hende, udfordrer hende og går sjældent tæt på. Der er en påfaldende dynamik og et liv i mange af disse samtaler, som kun opstår i møder mellem mennesker, hvor nogen virkelig giver noget af sig selv og den anden spørger og lytter interesseret.