kan sætte en finger på, selv om han er lidt "sær". Men indadtil er han plejeren fra Helvede.
Riktor følger altid sine laveste instinkter, og han føler sig i sin gode ret til at gøre det. Derfor piner han sine patinter, som er for gamle og senile til at afsløre ham: Han river dem i håret, skyller deres medicin ud i lokum, fortæller dem, at de skal dø.
Men Riktor vil egentlig gerne ud af sin ensomhed. Derfor slutter han et mærkeligt venskab med den stærkt alkoholiserede Arnfinn, som han møder i en park. En dag ser Riktor Arnfinn stjæle penge fra Riktors pung. Uden at tøve slår han ham ihjel med en hammer og begraver ham under en rododendronbusk i baghaven.
Få dage efter dukker politiet op. Men det er ikke Arnfinn, de leder efter. De anklager Riktor for et mord på en patient på plejehjemmet - et mord, han imidlertid ikke har begået.

Karin Fossum er en mester i at beskrive gråzonerne i menneskesindet - også i læserens. For har Riktor egentlig ikke fortjent at blive dømt, ligegyldigt for hvad?