1,5 år haft 10+ indlæggelser. Min største kamp er medicinen. Den der skal holde sygdommen i ro, men som jeg har så svært ved at tage. Det har betydet tilbagefald på tilbagefald. Og jeg er ved at være træt. Træt helt ind i knoglerne, af kampen, der aldrig virker til at have en ende. Kampen er ensom og tabubelagt, men jeg ønsker at tale højt. Få nedbrudt tabuet og åbne op for snakken om ikke at være okay. Det tror jeg på kan være min vej videre. Jeg har efterhånden spildt nok af min ungdom, til sygdom. Nu vil jeg gerne leve igen, ikke bare overleve.