på, hvordan vi kan forstå den anerkendende pædagogik i et samfund præget af individualisme og mangfoldighed.

Mennesket er afhængigt af gensidig anerkendelse for at opbygge selvtillid, selvværd og selvrespekt. Anerkendelsens modsætning er krænkelsen, som altid eksisterer i anerkendelsens fravær. Bogens forskellige kapitler viser, hvordan både anerkendelse og krænkelse træder frem i praksis og er en del af den pædagogiske praksis.

Centrale spørgsmål er:

• Hvad er det, vi anerkender?


• Hvad er det, vi tillægger værdi hos den, vi anerkender?


• Hvilke egenskaber og hvilken adfærd anerkender vi?


• Hvad er det, som anerkendes i de pædagogiske institutioner og i samfundet?


• Hvor åbne er vi for nye tanke- og levemåder og nye værdier?

Bogen giver nye perspektiver til pædagoger og læreres grund-, videre- og efteruddannelse samt til alle, der arbejder med pædagogik i praksis i dagtilbud og skole.