Først kom Jeg skriver et træ, så kom Jeg drømmer en natsværmer. Nu afslutter Irene Paaby Sidenius sin poetiske trilogi med Jeg spejler en krig. Her er tale om en svævende poetisk stemme, der løfter sten til fugle. Hele tiden formår hun at give tingene et svæv. Hun skriver på kanten af drømmesproget, altså i billeder, frapperende billeder. Denne bog er ingen undtagelse, hvor forfatterens tema er krig og kærlighed. Det gøres med ømhed, men konstaterer også verdens tilstand. Der er således tråde tilbage i tiden, men nutidens krige tages også op.