Bogen trækker tematisk tråde til værker som Albert Camus’ ”Den fremmede” og Rainer Werner Fassbinders film ”Angst æder sjæle op.” Forordet afsluttes med ordene:  ”Jeg er den fremmede. Uanset hvor jeg er.” Scenen er således sat, når Özcan tager os med ind i fremmedgørelsens dybe rødder. Ind bag et dansk-muslimsk kulturperspektiv på hvordan og hvorfor man stadig efter 3 generationer behandles som fremmed, selv om dansk er ens modersmål, og der står dansk i ens pas.