vil fortælle dig alt, så godt som jeg formår det, ud fra min egen hukommelse, ud fra, hvad min mor fortalte mig, og ud fra de notater, hun tog af, hvad Josef fortalte hende. Men du må acceptere, at mens jeg kan lægge begivenhederne frem, kan jeg ikke altid give en grund til, hvorfor nogle ting skete. Jeg ved bare, at det gjorde de, så smertefulde de var, og nogle gange, som en velsignelse, så vidunderlige de var. Men det er egentlig hele pointen. Altid bliver de spørgsmål tilbage, som ingen kan besvare. Men det, som jeg endnu ikke kan forstå i denne vores historie, overlader jeg til Gud, som forstår alt. - Prolog og kapitel 1