Ny bog er en hyldest til en politiker af den gamle skole

Det meste i Simon Emil Ammitzbøll-Billes samtalebog med Marianne Jelved er velkendt. Det bliver dog til en enkelt afsløring i en bog, der godt kunne have haft lidt flere kritiske spørgsmål.

Portræt af Marianne Jelved er som en slasket pixibog uden brod

Marianne Jelved er en af sin generations vigtigste politikere. Hun har både store sejre og et betydeligt medansvar for Radikales marginalisering med i bagagen. Derfor havde hun fortjent et langt bedre modspil end det, Simon Emil Ammitzbøll er i stand til at præstere i sin nye bog.

Håndtasken og de beske bemærkninger fortyndes i uskarp hyggesludder

Hun var Schlüters fortrolige, Nyrups stærke økonomiminister, Foghs hårde kritiker og Thornings løftede pegefinger. Men Marianne Jelveds potentiale forløses ikke i ny bog, der lyder mere som medskribentens stemme end ekspolitikerens egen.

Jelveds version: En ministerfortælling uden modspil

Marianne Jelveds politiske erindringer, Jelved, som det var, er en ensidig, men velfortalt gennemgang af en lang karriere i magtens centrum. Der er ingen modspil, få dokumenter og ingen kilder – men flere nyheder og revideringer af den officielle fortælling.

Stuerene Marianne Jelved og ærlige Pia Kjærsgaard

Dansk politiks grand old women, Marianne Jelved og Pia Kjærsgaard. Jelved, der sagde nej til magten, og Kjærsgaard, der aldrig gav slip på den. Hvor Marianne Jelveds biografi bliver et pænt og politisk portræt, tør Pia Kjærsgaard give os et menneske.