JernblodAnnika Bengtzon #10af Liza Marklund

En rejse i fortidens fodspor

I 11 bind har Liza Markund med sin serie om kriminalreporteren Annika Bengtzon leveret ’en fandens god historie om en kvinde, en branche og et samfund. Der bliver effektivt slået knuder på stort set alle løse ender i serien, og selvom det ’er lidt vemodigt at tage afsked med hende, leveres afslutningen med så sikker hånd, at man får lyst til at vende tilbage til begyndelsen.’ [Kort referat]

Metaltræt Marklund

Liza Marklund virker lettet over endelig at være færdig med sin Annika Bengtzon-serie, og det mærker læseren desværre som en udtalt metaltræthed i sprog og plot. Selve krimisagen, som omhandler et par seriemyrdende tvillingebrødre, er mindre interessant end konflikten på hovedpersonens avis-arbejdsplads, som står foran en lukning. Selvom dette 11. bind formelt er seriens sidste, er der stadig mange løse handlingstråde tilbage, så man fornemmer, at ’en parallelhistorie vil genopstå af asken, så man kan få svar på dette og hint.’ [Kort referat]

Makværk fra Marklund

Man skal have læst og forstået mange af Liza Markunds foregående romaner om journalistdetektiven Annika Bengtzon for at få det fulde udbytte af dette afsluttende bind i serien. Det er som om forfatteren død og kritte skal have bundet en sløjfe på alle løse tråde i sin hovedpersons liv, og ’det gør bogen til noget rod med en masse løsrevet fnidder-fnadder, der står og flagrer så underligt og ikke bibringer noget til læsefornøjelsen udover en masse forvirring.’ [Kort referat]