Jetlagaf Henrik Nordbrandt

Den humoristiske pessimist er stadig i topform

’Her gik man og troede, at Nordbrandt på sine gamle dage var blevet tilpasset med barn og hustru. Som digter er han uforandret – skarp, visionær, idiosynkratisk og misantropisk.’ Denne samling, der er centreret om en flyrejse til Costa Rica, er hverken hans vigtigste eller største, men ’der er noget befriende (!) ved digterens illusionsløse optagethed af det klaustrofobiske, som ikke kun opleves i et charterfly.’ [Kort referat]

Et overflødighedshorn af overraskende kortslutninger

’Henrik Nordbrandts suveræne nye digte er fyldt med barokke synsvinkler, rablende billeddannelse og absurdistisk humor.’ Forfatteren behersker poesien med overlegen sikkerhed, men stiller sig aldrig tilfreds med de greb og kneb, han kender. Der er hele tiden ’en rastløs søgen efter noget nyt eksistentielt så vel som noget poetologisk på færde.’ [Kort referat]

"midt i en kæmpestor, uhyggelig skov"

Henrik Nordbrandt og jetlag er to forenelige størrelser. Rejsens svimmelhed er ’en tilstand, der er oplagt at træde ind i og identificere sig med for en digter, der har fremmedfølelsen og de idiosynkratiske reaktioner som en slags vedvarende energikilde.’ Digtsamlingen, der varierer afskyen for rejsen og i særdeleshed afskyen for flyrejsen, ’har sine magiske linjer og sine subtilt selvironiske og underholdende øjeblikke, men det er ikke den digtsamling med flest uforglemmelige Henrik Nordbrandtdigte.’ [Kort referat]