har med sin samlede produktion siden 1890’erne bidraget til den løbende debat om kunstnerisk produktion, kunstbegrebet og kritikken af både den danske og internationale kunstscene.

Genstandsfeltet for bogen har primært været billedkunstneren som arkitekt. Willumsens samlede værker og kunstneriske arbejdsproces har gennem firserne til i dag været genstand for en fornyet interesse i debatten om kunstnerisk autencitet, autonomi og et nutidigt værkbegreb. Senest gennem udstillinger både internationalt og nationalt i Paris og København 2006.  

Formålet med bogen er at bidrage til den aktuelle debat om arkitektfaget som kunstnerisk produktion, etisk program med rummet som arkitekturens vigtigste medium i spændingsfeltet mellem billedkunst og arkitektur.