Bogen inddrager stemmerne fra borgere og medarbejdere, såvel som kronikker og læserbreve igennem flere år. Alt dette tilsættes et blik mod forskningen og inddragelse af forfatterens egne oplevelser som praktikker som bisidder for sårbare og udsatte borgere i kontakt med jobcentrene.Igennem kapitlerne dykkes ned i det store eksistentielle paradoks, som jobcentrene har været indrettet under: 

Er opgaven omsorg eller beskæftigelse? Og kan de to elementer fungere sammen? 

Rejsen bringer os omkring et blik på arbejdsforhold, høje sagsstammer, faglige normer, borgernes oplevelse af jobcentrene, lovgivningen, de store dilemmaer, sanktioner og ikke mindst beskæftigelsesindsatsens nedlukning under corona – og hvad forskningen kunne fortælle os om, hvad der skete, når indsatserne pludselig blev frivillige. 

Bogen belyser dermed ikke blot fortidens problemer, udfordringer og nutidens muligheder, men kommer ligeledes med bud på løsninger til fremtidens indsatser.