Branco, en mild, lærd og menneskekærlig mand, der skildres således: "Enhver, der har kendt Josef Branco, vil vist erindre sig ham som en ualmindelig Individualitet. Paa en ganske besynderlig Maade forenede han forskellige Nationaliteter og modsatte Egenskaber. Han var paa een Gang en driftig Købmand og en dybsindig Tænker. Hele Dagen var han i Bevægelse og beskæftiget med sine Handelsforretninger, om Aftenen derimod overlod han sig aldeles til sine Studier af alle Slags gamle og nye filosofiske og historiske Bøger. I de orientalske Sprog og de fleste europæiske var han stærkt bevandret og havde meget hyppige Besøg og lærde Sammenkomster med flere Videnskabsmænd og især med den daværende Overrabiner, en for sin Lærdom og Liberalitet almindelig bekendt Mand". Branco fortæller selv om sit syn på racistiske fordomme: "Som Dreng blev jeg mishandlet og foragtet; som Voksen rejste jeg Verden rundt og saa dens Herligheder, hvorfra jeg syntes at være udelukket. Jeg besøgte begge Indier; jeg har set Negerslaver; jeg har set Kulørte; jeg har set den Slægt, man kalder Paria, disse forskudte, hvis blotte Berørelse vanhelliger. Jeg kaldte dem Brødre! og Synet af alt dette forøgede min Sjæls bitre Lidelser". Det er bemærkelsesværdigt, at Gyllembourgs skildring af Branco udkom ret kort tid efter de forfærdelige pogromer i 1819. der blev kaldt "Jødefejden" og før Goldschmidts "En Jøde".