Årgangen, der måtte snuble
I dansk litteratur står Jacob Paludans store udviklingsroman som et monumentalt før/efter-billede af tiden fra Første Verdenskrigs start til starten af 1930’erne. På sin vis er det et stokkonservativt verdensbillede forfatteren fremmaler, hvor slægtens betydning fremhæves og ’provinsens satte højborgerlighed til slut viser sig at have været i kontakt med menneskelivets egentlige værdier,’ men bogen er alt for bred og omfavnende til at kunne udtømmes i et snildt politisk facit. Anmelderen morede sig blandt andet strålende ’over dens satire og det bredt malende perspektiv’ på et Danmark i opbrud mellem det gamle og det nye. [Kort referat]