Johann Albert Fabricius (1668-1736) voksede op i Leipzig, levede det meste af sit voksne liv som underviser i Hamburg, men hørte som forsker og intellektuel først og fremmest hjemme i den tidlige oplysningstids Europa. Hans livslange lidenskab var den græske og latinske litteratur, som han brugte mere end 40 år på at kortlægge og beskrive. Resultatet blev de tre hovedværker Bibliotheca Græca, Bibliotheca Latina og Bibliotheca Latina Mediæ et Infimæ Ætatis, tilsammen en fremstilling på henved 20.000 sider i mere end 20 bind. Han skrev og udgav stribevis af andre bøger, fortrinsvis om humanistiske og teologiske emner. Det krævede lærdom og koncentration, men gjorde ikke Fabricius til en bortgemt gransker. Han var en engageret intellektuel, der ikke blot erhvervede sig akademisk viden, men også fordybede sig i den ydre natur og tragtede efter kløgt og indsigt i menneskelivet.

I denne afhandling analyseres Fabricius og hans værk på baggrund af hans tyske og fælleseuropæiske forudsætninger som en eksistentiel og intellektuel proces, der havde frigørelsen som et afgørende motiv og et stort, fagligt skelsættende forfatterskab som resultat.

Dr.phil. Erik Petersen er forskningsbibliotekar på Det Kongelige Bibliotek.