Spar op til
159 kr.
+ Læs mere
Jyllands-Posten
Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "John Saturnalls gæstebud" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
En pirrende mad-pornografi
Vi kommer næsten pornografisk tæt på mad og råvarer i Lawrence Norfolks sanselige historiske roman fra 1600-tallets religiøst splittede England. 'Beskrivelserne af både dagligliv og politisk-religiøs tumult står lyslevende for den undertiden noget rystede læser,' men først og fremmest er bogen en pirrende kulinarisk oplevelse af samme slags som Karen Blixens 'Babettes gæstebud' og Monica Alis 'I køkkenet' – smukt oversat af 'ordkunstneren Thomas Harder.' [Kort referat]
Næse for historie
For fans af historiske romaner, nærmere bestemt 1600-tallets England med alt hvad perioden kan diske op med af 'religiøse fejder, borgerkrig, folkloreliv, standskonflikter og sædeskildringer', er Lawrence Norfolks roman rigtig god underholdning. I tilgift får man den ene sanselige beskrivelse af med efter den anden. Men for fans af forfatteren selv er denne roman lidt skuffende. Det er som om Lawrence Norfolk har lagt bånd på sin ellers så uhæmmede lyst til litterære eksperimenter og skrevet en ret traditionel roman med et ret traditionelt plot. [Kort referat]
”Babettes gæstebud” er kortere og har længere eftersmag end denne roman
Man kan ikke undgå at blive imponeret over denne romans detaljerede lovprisning af 1600-tallets madkunst og oversætteren Thomas Harders flotte fordanskning af de mange gastronomiske udtryk og remedier. Men alt i alt er John Saturnalls Gæstebud 'en overlæsset historisk roman' med en simpel kærlighedshistorie, som formentlig ville have stået sig bedre ved at være kogt ned til en mere spiselig størrelse. [Kort referat]
Det klichéfyldte køkken
Hvis Disney får lyst til at lave en opfølger til Pixar-hittet Ratatouille kan de passende tage udgangspunkt i John Saturnalls historiske roman om en knægt med en veludviklet næse, der kokkererer sig til kærlighed i 1600-tallets England. Men en del ændringer skal der dog til, for den i øvrigt meget veloversatte roman er langt hen ad vejen en ophobning af klicheer og hovedpersonens flair for dufte og madlavning forbliver hele vejen igennem et postulat. Maden har 'snarere karakter af endeløse opremsninger af ingredienser end af retter, som læseren kan se, smage og lugte.' [Kort referat]