i en på en gang så lifligt detaljeret og ciseleret lyrisk prosa og så sårbart oprigtigt som Jomfrurejse.

I romanen følger vi teenagedrengen Denton, der i 1930’ernes England i en desperat søgen efter frihed stikker af fra det britiske kostskolesystems undertrykkelse for at drive planløst omkring. Men friheden er en stakket frist; han løber tør for penge og må gå den slagne vej tilbage til den forhadte kostskole Repton med dens mobning og ydmygelser, dens vold og kedsomhed, dens sovesale og hierarkier. Og dens homoerotiske oplevelser, som vækker noget ukendt og uerkendt i Denton. 

Redningen kommer fra en uventet kant i form af et brev fra Dentons far. Skønt han og Denton er fremmede for hinanden efter moderens død, inviterer han Denton til at komme til Shanghai i Kina, hvor han er forretningsmand. Men også hos sin familie føler Denton sig fremmed og ulykkelig. Men heldigvis er der objekterne og antikviteterne, som æsteten Denton samler på og føler sig hjemme iblandt. Han rejser rundt i Kina på jagt efter gammelt kinesisk porcelæn. Han har pirrende, skønt ufuldbyrdede, møder med muskuløse mænd. Og trods sit sociale ubehag og sin udtalte sans for den mindste mislyd i samtaler og til selskaber får han venner blandt de mange udlandsbriter i Shanghai. 

Jomfrurejse er på en gang erindringsroman om 1930’ernes engelske kostskoleverden, rejseberetning fra Kina og portræt af en utilpasset, hypersensitiv æstet, der skildrer objekter detaljeret og fetichistisk, mens hans forsøger at bryde ud af den barriere, der er mellem ham og resten af verden; det er en roman, der som sin hovedperson på én gang er fuldstændig ukunstlet og umådeligt affekteret. Jomfrurejse er Welchs anden roman på dansk efter den roste Ungdoms sødme (2019, org. 1945).

Denton Welch (1915-1948) var engelsk billedkunstner og forfatter. Welch gik ud af skolen som 16-årig for at studere på kunstakademiet Goldsmiths i London. I 1935 blev han påkørt under en cykeltur til Surrey, hvor han vanen tro gjorde holdt flere gange undervejs for at studere gamle kirker og herregårde. Ulykken gav ham kroniske mén og førte i sidste ende til hans død. Som rekonvalescent begyndte han at skrive. Hans romaner er alle selvbiografiske og skildrer episoder fra barn- og ungdom i et halvt ironisk, halvt nostalgisk lys, altid med æstetisk overfølsomhed og en ¬særlig fascination af alt, der har med vildtvoksende haver, kulørte parfumeflakoner og maskuline fællesskaber at gøre.

Welch er kendt som en forfatternes forfatter, der er beundret af så forskellige forfattere som E.M. Forster, William S. Burroughs, John Updike og Alan Bennett.