ikke var frugtbar for ham. Gennem sin cubanske ven, maleren Wifredo Lam, fik han udvirket, at han i stedet kunne udføre en dekorativ opgave i det nyetablerede Historisk Arkiv, som Cuba kort tid forinden havde indrettet i en tidligere amerikansk bank.

Arkivets leder Celia Sanchez, der i midten af 1950’erne sluttede sig til Fidel Castros og Che Guevaras oprørsgruppe og siden blev Castros sekretær, forestillede sig, at Jorn ville lave en enkelt stor komposition. Men hun og arkivets medarbejdere blev overraskede, da Jorn gik i gang.  

Jorn påtog sig at transformere bygningen i bogstaveligste stand fra gulv til loft. I løbet af lidt over en uge blev ni vægge i den store åbne underetage og på første sal, foruden en trappeopgang og to bærende søjler dækket med figurationer og farver. 

Jorns billeder byggede ikke på forudgående skitser. De opstod i én stor eruption, i en koncentreret arbejdsproces. I mangel af tegnekul brugte han en skruetrækker til at ridse linjer op. Derefter trak han med en gulvklud opløst i sort farve hen over de indridsede linjer, så stregerne blev synlige i form af en kæmperadering, hvorefter at væggen blev farvelagt. 

Havanna-udsmykningen er enestående i sit omfang. Selv om den er knyttet til en offentlig bygning har den fået den improviserende, antimonumentale karakter, som Jorn også nåede i sine billeder.  

Det er den eneste omfattende udsmykning, bortset fra det store relief i Statsgymnasiet i Århus, der er bevaret in situ.   Jorn havde helt frie hænder og kunne udfolde det flotte vekselbillede mellem arkitektur og billede, som han ønskede. 

Vægmalerierne på Cuba blev indledningen til den sidste, og måske rigeste skabende fase i hans liv.  For første gang vises malerierne og fortælles historien om Jorns Cuba ophold i sammenhæng.

Bogen udgives i samarbejde med Museum JORN i Silkeborg

Bogen er teksten på både dansk, engelsk og spansk.