Du er sød, siger han. Jeg må vist hellere gå nu, siger hun. Hun tager støvler og jakke på ude i entreen. Stefan ser på hende. De siger hej og smiler, og Josefine går. Nede på gaden ser hun op mod hans vindue, og han står der. Hun vinker lidt, og han vinker, og hun smiler, og han smiler. og hun løber hele vejen hjem; for hendes ben har glemt hvordan man går. Josefine er 14 år. Hun bor sammen med sin mor og lillesøster. Og nu for tiden også tit Gustav, morens nye kæreste. Josefine tænker meget. På Vanna, som det er så svært at være veninde med. På om nogen kan lide hende. På sin mor. Og på hvor vanskeligt det er at være sød mod Gustav, selvom hun burde, for morens skyld. Og så er der også lige startet denne her søde dreng i klassen ? Stefan.