afdeling i efterkrigstiden, og hvordan personlig småborgerlig moral og stolthed krævede sine ofre.
På vejen gennem trængslerne viser Judith en vilje til at kæmpe mod uretfærdighed, og alt det hun brænder for, samtidigt med at hun bevarer troen på sin familie og på sig selv.
Forløsende er personernes nærmest ubønhørlige ærlighed, og en aldrig svigtende sans for humor, der er livgivende for familiens dynamik og sammenhold. Opløftende er især Judiths franske bedstefars visionære og musikalske forståelse for livets til tider djævelske skæbnespil.

Uddrag af bogen:
-Jeg skulle aldrig have fortalt dig noget som helst, din store moralist!
Han ville modsige hende, men hendes blik standsede ham. Aldrig før havde
han set et menneske rumme sådan en kaskade af ild. Hun sydede og fremkom
med eder og forbandelser, der ikke var rettet imod Catherine, men imod ham.
Han tvang sig til at blive siddende og vente på, at hun skulle få udtømt sit arsenal af ophidselse.
Hun sparkede ud efter ham og ramte ham på skinnebenet. Så rejste han sig.
-Judith! Nu kan det fanden gale mig være nok! råbte han. Men det lykkedes ham ikke at trænge
igennem det værn, hun havde sat op omkring sig. Og mens foragten i hendes øjne stak som syle,
satte han sig ned igen...

Om forfatteren:
Juliette Charleman havde en til tider noget problematisk opvækst. Heldigvis fik hun en art kunstnerisk stafet i vuggegave; en trang til at udtrykke sig i ord og gennem billedkunst. Juliette blev uddannet på Kunstakademiets malerskole og er i dag medlem af BKF. Judiths Sang startede sin vej mod udgivelsen, da Ebbe Rode læste manuskriptet og tilbød at stå fadder til bogen.”