Det er lillejuleaften, og Kirsten er på vej nordpå ad den jyske motorvej. Hun skal holde jul med svigerfamilien, men snestormen tvinger hendes lille lette bil ud i rabatten, hvor den sidder uhjælpeligt fast. Falck har lang ventetid, så Kirsten må indrette sig efter forholdene. Heldigvis har hun forsyninger med, og radioen virker upåklageligt. Nu mangler hun blot Peter. Ærgerligt at hendes telefon er løbet tør for strøm, tænker Kisten, da hun har drukket to tredjedele af den første flaske rødvin. ”Jeg elsker dig,” hvisker hun ud i verdensrummet. Hun ved, at Peter vil høre hende. Det er jo jul. Har hun mon døset lidt? Nu spiller radioen ikke længere Juleoratoriet, men i stedet præsenterer en vidunderlig sløret stemme New Orleans-jazz. Kirsten er nået til cognacflasken. Det haster faktisk slet ikke med Falck. Måtte øjeblikket vare ved. Det gør det. Da Kirsten langt om længe bliver bjerget, må hun på hospitalet til udpumpning.