Engang var der en, der beskrev Landsbyen som en grønlandsk boplads. Den fungerer lidt efter samme principper. Man deler både overskud og underskud, sorg og glæde. Man står i hvert fald sammen, både i medgang og i modgang, og man er slet ikke utilfreds med denne beskrivelse af deres interne forhold. Man mærker sig, at man er noget særligt i en sær verden.