sin søgen efter ”den amerikanske drøm” om succes og det gode liv. Her bliver han gift med Ona ved et vidunderligt og varmt bryllup, der giver mindelser om det gamle land. 

Men de er ikke længere i det gamle land, og vilkårene i det fremmede er hårde. Bedragere og hårde lånebetingelser driver dem ud i bundløs gæld, og i stedet for drømmen om, at Jurgis kan forsørge hele familien, må de alle arbejde hårdt for overhovedet at overleve. 

Men arbejdet i Chicagos slagtedistrikt er ikke nemt for den naive analfabet Jurgis, for her hersker jungleloven med bestikkelser og magtmisbrug, svinske forhold og ligegyldighed over for sundhedsinspektion. Ulykkerne vælter ned over familien, og efter at Ona dør i barselseng og deres lille søn drukner i mudderet på gaden, flygter Jurgis ud på landet, kun for at opdage, at de fattige bliver behandlet lige så dårligt her. 

Han vender tilbage til Chicago, men arbejdet og forholdene i slagtedistriktet er ikke blevet nemmere, og efter flere småjobs går han mere og mere i hundene. I sin søgen efter et varmt og tørt sted at være, oplever han en dag en karismatisk marxistisk taler, hvis ord overbeviser ham om, at socialismen kan give ham den fællesskabsfølelse og det formål med livet, som han har mistet. Det lykkes ham at blive hyret af en anden socialist, og han ender med at kunne forsørge det, der er tilbage af hans forhutlede familie. 

Junglen havde stor påvirkningskraft. Upton Sinclairs bog var  helt afgørende i afdækningen af de rædselsvækkende forhold, de fattige slagteriarbejdere arbejdede under i Chicago i begyndelsen af 1900-tallet. Men reaktionerne i det amerikanske samfund resulterede ikke i en større forståelse for arbejdernes vilkår – derimod rejste der sig et ramaskrig over de forfærdelige forhold, kødet blev behandlet under, med krav om sundhedskontrol og bedre sikkerhed for forbrugerne. I årene efter Junglens udgivelse blev der vedtaget flere love, som skulle sikre bedre kødkontrol og madhygiejne.